Stedord

Også kaldet: pronomen, pronominer

Et stedord er et lille ord, der står i stedet for et navneord eller et navn, for eksempel jeg, du, hun, den, det og min.

Hvad er et stedord?

Et stedord er et ord, der står i stedet for et navneord, så man ikke skal gentage det: Anna bliver til hun.

Stedord hedder også pronomen, eller pronominer i flertal. Når man har sagt et navn eller en ting én gang, bruger man et stedord bagefter. Det gør sproget kortere og lettere at lytte til.

På dansk er stedordene meget små ord, og man siger dem hurtigt. Derfor er de svære at høre, når man lærer dansk. Det hjælper at lytte efter dem i korte sætninger.

• Anna bor i Odense. Hun arbejder på et hospital.Anna lives in Odense. She works at a hospital.
• Jeg har en bil. Den er rød.I have a car. It is red.

Hvilken ordklasse er et pronomen?

Pronomen er det latinske navn for stedord, og stedord er en af ordklasserne i dansk, ligesom navneord og udsagnsord.

I skolen og på sprogskolen hører man begge navne. Pronomen og stedord betyder det samme. Flertal hedder pronominer eller pronomener.

Hvilket pronomen er jeg? Det er et personligt stedord. Det står for den, der taler. du står for den, man taler til.

Hvilke slags stedord findes der?

De vigtigste er personlige stedord (jeg, du), ejestedord (min, din), spørgende stedord (hvem, hvad) og påpegende stedord (den her).

Personlige stedord fortæller, hvem der gør noget: jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de. Ejestedord fortæller, hvem noget tilhører: min, din, hans, hendes, sin, vores, jeres, deres.

Spørgende stedord bruger man i spørgsmål, og påpegende stedord peger på noget: den her bog, det der hus. Der findes også refleksive stedord som sig, og ubestemte stedord som nogen, noget og ingen.

Hvornår siger man jeg, og hvornår siger man mig?

Man siger jeg, når man selv gør noget, og mig, når nogen gør noget ved en: Jeg ser dig, du ser mig.

De personlige stedord har to former. Den ene form står først i sætningen og gør noget: jeg, du, han, hun, vi, de. Den anden form står efter verbet eller efter et lille ord som til, med eller på: mig, dig, ham, hende, os, dem.

Det er den samme regel som på engelsk med I og me. Den, det og I har kun én form.

• Jeg ringer til dig i morgen.I will call you tomorrow.
• Kan du hjælpe mig?Can you help me?
• Vi ses med dem på lørdag.We are meeting them on Saturday.

Hvorfor siger man den om en bil og det om et hus?

Det følger navneordet: et en-ord bliver til den, og et et-ord bliver til det. En bil er den, et hus er det.

Danske navneord er enten en-ord eller et-ord. Når man taler om en ting, skal stedordet passe til ordet. Derfor skal man vide, om ordet hedder en eller et, også når man bruger et stedord.

Om mennesker siger man han eller hun, ikke den. Om dyr kan man sige den, men mange siger han eller hun om deres eget kæledyr.

• Hvor er nøglen? Den ligger på bordet.Where is the key? It is on the table.
• Jeg kan godt lide huset. Det er stort.I like the house. It is big.

Hvad er forskellen på du og I?

du er én person, og I er flere personer. Det store I betyder altid jer, ikke jeg.

På engelsk siger man you både til én og til flere. På dansk siger man du til én person og I til flere. I skrives altid med stort, så man kan se forskel på I og i, der betyder in.

Den anden form af I er jer: Jeg ser jer i morgen. Ejestedordet er jeres: Er det jeres hund?

• Kommer du i aften?Are you coming tonight? (one person)
• Kommer I i aften?Are you coming tonight? (more people)

Hvornår er sin det rigtige stedord?

Man bruger sin, sit og sine, når det, man ejer, hører til sætningens subjekt: Peter ringer til sin mor.

Hvis det er en anden person, bruger man hans eller hendes. Peter ringer til hans mor betyder, at Peter ringer til en anden mands mor.

Sin hedder sit foran et et-ord og sine i flertal. På engelsk er der ingen forskel, og derfor er det en af de sværeste regler for udlændinge.

• Anna cykler med sin datter.Anna cycles with her (own) daughter.
• Anna kender Peter og hans kone.Anna knows Peter and his wife.
• Vi tager vores børn med.We are bringing our children.

Hvilke fejl laver mange med stedord?

De fleste fejl er at bruge den forkerte form efter verbet, at bruge den om et et-ord og at sige hans eller hendes, hvor det skal være sin.

• Han kender jeg. → Han kender mig.After the verb you need the object form: mig, dig, ham, hende.
• Jeg har et hus. Den er gammel. → Jeg har et hus. Det er gammelt.Hus is an et-word, so the pronoun is det.
• Kommer i i morgen? → Kommer I i morgen?I (you, more people) is always written with a capital letter.
• Maria ringer til hendes mor. → Maria ringer til sin mor.If it is Maria’s own mother, the pronoun is sin, because Maria is the subject.

Se også: Alle ord i grammatikbogen · Gratis danskkursus