Bindeord

Også kaldet: konjunktion, konjunktioner

Et bindeord er et lille ord, der binder ord eller sætninger sammen, for eksempel og, men, eller, fordi, at, når og hvis.

Hvad er et bindeord?

Et bindeord binder to ting sammen: to ord, eller to sætninger. Kaffe og kage. Jeg er træt, men jeg er glad.

Bindeord hedder også konjunktion, eller konjunktioner i flertal. Det er det latinske navn, og det betyder noget i retning af at binde sammen. Bindeord bøjes aldrig. De ser altid ens ud.

Med bindeord kan man sige mere i én sætning. I stedet for to korte sætninger kan man give en grund, en betingelse eller en modsætning. Det er derfor, bindeord er så vigtige på sprogskolen fra modul 2: man skal kunne forklare, hvorfor.

• Jeg taler lidt dansk, men jeg forstår meget.I speak a little Danish, but I understand a lot.
• Vi kan tage bussen, eller vi kan cykle.We can take the bus, or we can cycle.

Hvilke ord er bindeord?

De mest almindelige er og, men, eller, for, så, at, fordi, når, hvis, om og da.

Bindeord deles i to grupper. Den ene gruppe binder to lige vigtige dele sammen: og, men, eller, for og så. Den anden gruppe starter en ledsætning, det vil sige en sætning, der ikke kan stå alene: at, fordi, når, hvis, om, da og mens.

Nogle af ordene kan også være noget andet. Så kan være et biord, og om kan være et forholdsord. Man kan se det på, hvad ordet gør i sætningen.

Hvad er en sideordnende konjunktion?

Et sideordnende bindeord binder to lige vigtige dele sammen. Begge dele kan stå alene: Hun er træt, men hun er glad.

Sideordnende bindeord er og, men, eller, for og så. Efter dem fortsætter sætningen helt normalt, med den samme ordstilling som før. Man kan sætte et punktum i stedet for bindeordet, og begge sætninger giver stadig mening.

Og lægger noget til. Men viser en modsætning. Eller giver et valg.

• Hun er træt, men hun er glad.She is tired, but she is happy.
• Arbejdet er hårdt, men sjovt.The work is hard, but fun.

Hvad er en underordnende konjunktion?

Et underordnende bindeord starter en ledsætning, der ikke kan stå alene: fordi jeg vil have et job, at dansk er svært.

De vigtigste er at, fordi, når, hvis og om. At bruger man efter verber som synes, tro, vide og håbe. Fordi giver en grund. Når og hvis fortæller, hvornår eller på hvilken betingelse noget sker. Om bruger man, når man ikke ved, om noget er ja eller nej.

Ordet at lyder ofte bare som å, når man taler hurtigt. Lyt efter det efter synes og tror.

• Jeg synes, at dansk er et spændende sprog.I think Danish is an interesting language.
• Hun lærer dansk, fordi hun vil have et job.She is learning Danish because she wants to get a job.
• Jeg tror, at mødet er klokken ti.I think the meeting is at ten.

Hvor står ikke efter fordi og at?

Efter fordi, at og de andre underordnende bindeord står ikke før verbet: fordi jeg ikke har bil.

I en almindelig sætning står ikke efter verbet: Jeg har ikke bil. Men i en ledsætning flytter ikke frem, så det står før verbet. Det gælder også ord som altid, aldrig og også.

Det er den regel, som mange elever glemmer, fordi den er anderledes end i en hovedsætning. Sig sætningen højt mange gange, så den sidder i øret.

• Jeg cykler, fordi jeg ikke har bil.I cycle because I do not have a car.
• Jeg håber, at det ikke regner.I hope that it does not rain.

Hvad sker der, når sætningen begynder med når eller hvis?

Så kommer verbet lige efter kommaet, før personen: Når det regner, bliver jeg hjemme.

Ledsætningen med når eller hvis tæller som det første led i hele sætningen. Verbet skal stå på plads 2, og derfor kommer verbet lige efter ledsætningen, og personen kommer bagefter.

Hvis man sætter ledsætningen til sidst, er ordstillingen normal: Jeg bliver hjemme, når det regner.

• Når det regner, bliver jeg hjemme.When it rains, I stay at home.
• Hvis jeg er syg, ringer jeg til lægen.If I am ill, I call the doctor.
• Når jeg kommer hjem, drikker jeg te.When I get home, I drink tea.

Hvad er et bindeord på engelsk?

På engelsk hedder det a conjunction: og er and, men er but, fordi er because, og at er that.

Mange af ordene ligner hinanden på dansk og engelsk, men der er to fælder. Engelsk if er både hvis og om: hvis om en betingelse, om når man spørger, om noget er ja eller nej. Og engelsk when er både når og da: da om én gang i fortiden.

På engelsk kan man ofte udelade that. På dansk kan man også udelade at efter synes og tror, men det er aldrig forkert at have det med.

• Hvis det regner, bliver vi hjemme.If it rains, we will stay at home.
• Når det sner, bygger vi en snemand.When it snows, we build a snowman.

Hvilke fejl laver mange med bindeord?

De fleste fejl er ordstillingen: ikke efter verbet i en ledsætning, personen før verbet efter når og hvis, og hvis i stedet for om.

• Jeg cykler, fordi jeg har ikke bil. → Jeg cykler, fordi jeg ikke har bil.After fordi, at, når and hvis, ikke comes before the verb.
• Når det regner, jeg bliver hjemme. → Når det regner, bliver jeg hjemme.When the sentence starts with når or hvis, the verb comes right after the comma.
• Jeg ved ikke, hvis han kommer. → Jeg ved ikke, om han kommer.English if is om when you mean whether. Hvis is only for a condition.

Se også: Biord (adverbium) · Komma · Udsagnsord (verbum) · Danish grammar · Alle ord i grammatikbogen · Gratis danskkursus