Tillægsord

Også kaldet: adjektiv, adjektiver

Et tillægsord er et ord, der fortæller, hvordan noget eller nogen er, for eksempel stor, rød, gammel og glad. Det hedder også et adjektiv.

Hvad er et tillægsord?

Et tillægsord beskriver et navneord: en stor bil, en glad pige. Det kan stå foran navneordet eller efter er: bilen er stor.

Tillægsord hedder også adjektiv, eller adjektiver i flertal. De fortæller om farve, størrelse, alder, form og følelser: rød, lille, gammel, rund, glad. Uden tillægsord kan man sige, hvad noget er, men ikke hvordan det er.

Et tillægsord kan stå to steder. Det kan stå lige foran navneordet: en gul hat. Eller det kan stå efter verbet er eller bliver: hatten er gul. Begge steder skal tillægsordet passe til navneordet.

  • Hun har en gul stråhat.She has a yellow straw hat.
  • Kaffen er varm.The coffee is hot.
  • Jeg er glad i dag.I am happy today.

Hvordan kender man et tillægsord?

Prøv at sætte meget foran ordet, eller sæt det ind i »en … ting«. Kan man det, er ordet næsten altid et tillægsord.

En god test er at sætte meget foran: meget stor, meget glad, meget dyr. Det går ikke med et navneord eller et verbum. Man kan heller ikke sige meget bil eller meget løbe.

En anden test er at se, om ordet ændrer form: stor, stort, store. Tillægsord bøjes efter navneordet, og de fleste kan også sammenlignes: stor, større, størst.

  • Det er en meget dyr bil.It is a very expensive car.
  • Hun er meget sød.She is very sweet.

Hvordan bøjes et tillægsord?

Et tillægsord får -t ved et et-ord og -e i flertal: en stor bil, et stort hus, store huse.

Tillægsordet følger navneordet. Ved et en-ord får tillægsordet ingen endelse: en stor bil. Ved et et-ord får det et t: et stort hus. I flertal får det et e: store biler, store huse.

Det samme gælder efter er. Bilen er stor, huset er stort, og husene er store. Derfor skal man vide, om et navneord er et en-ord eller et et-ord, også når tillægsordet står langt fra det.

  • Han har en hvid skjorte på.He is wearing a white shirt.
  • Hun har et hvidt armbåndsur.She has a white wristwatch.
  • Huset er stort.The house is big.

Hvornår får et adjektiv altid -e?

Efter den, det, de og efter ord som min og din får tillægsordet altid -e: den store bil, mit nye hus.

Når man taler om noget bestemt, får tillægsordet et e, både ved en-ord og et-ord. Man siger den store bil og det store hus, ikke det stort hus. I bestemt form står den eller det foran tillægsordet, og navneordet har ingen endelse.

Det samme sker efter ejestedord som min, din, hans og vores, og efter et navn med s: min nye jakke, mit nye hus, Annas gamle cykel.

  • Den røde jakke er min.The red jacket is mine.
  • Det er mit nye hus.This is my new house.

Hvilke tillægsord får ikke -t?

Tillægsord på -sk og mange tillægsord på en vokal får ikke -t: et dansk ord, et moderne køkken. Men man siger et nyt hus.

Tillægsord, der ender på sk, får ikke t: et dansk ord, et praktisk job. Tillægsord, der ender på e eller a, får hverken t eller e: et moderne køkken, en lilla kjole, lilla sko.

Nogle få ord er helt særlige. Lille hedder små i flertal: et lille barn, to små børn. Ny og blå får t: et nyt hus, et blåt tæppe.

  • Vi har et praktisk køkken.We have a practical kitchen.
  • Vi har to små børn.We have two small children.

Hvordan sammenligner man med tillægsord?

De fleste får -ere og -est: dyr, dyrere, dyrest. Lange ord bruger mere og mest: mere spændende.

Når man sammenligner to ting, bruger man formen på ere og ordet end: Kaffen er dyrere end teen. Når man sammenligner flere, bruger man formen på est: Den er dyrest.

Nogle af de mest almindelige tillægsord er uregelmæssige, og dem skal man lære udenad: god, bedre, bedst; gammel, ældre, ældst; stor, større, størst; lille, mindre, mindst.

  • Min bror er ældre end mig.My brother is older than me.
  • Det er den bedste kage i byen.It is the best cake in town.

Hvilke fejl laver mange med tillægsord?

De fleste fejl er at glemme -t ved et et-ord, og at glemme -e efter den, det og min.

  • Vi har et stor hus. Vi har et stort hus.Hus is an et-word, so the adjective gets -t.
  • Den stor bil er min. Den store bil er min.After den, det and de the adjective always ends in -e.
  • Huset er gammel. Huset er gammelt.After er the adjective still agrees with the noun: huset is an et-word.
  • Det er et danskt ord. Det er et dansk ord.Adjectives ending in -sk do not get -t.

Opdateret 17. oktober 2026